Du bliver nu sendt videre til vores søsterside: Norliv.dk
Vent venligst.. 2 sekunder
Beitostølen vinter
Den hyggelige stemning på Beitostølen, nær lifter, pister og indkvartering, gør Beitostølen til et godt sted for hele familien.
Højden på 900 meter over havets overflade og omegnen af Jotunheimen betyder, at der altid kommer tidlig sne, og ski-sæsonen varer frem til maj.
Alpin
Her er 2 store skiområder med gode off-piste muligheder.
Skiområdet starter midt i Beitostølen centrum og strækker sig op til 1.100 m.o.h. på Søndre Knausehøgdi. På den anden side af dalen ligger Rauland Skicenter med mere udfordrende bakker.
Liftkort er er gældende på begge sider af dalen, og der er skibus mellem skicentrene, som går flere gange dagligt.
Langrend
Er der noget bedre end at glide afsted i et snehvidt vinterlandskab under en funklende blå himmel?
På Beitostølen strækker de smukke præparerede langrendsløjper sig over 320 km ind i landet i Jotunheimens storslåede natur.
Langrendsløjper er anlagt i forskellige længder og sværhedsgrader, uanset om du er til ture i skoven eller til at tage Ola-Expressen op på fjeldet.
Børnenes Beitostølen
Med sine familievenlige bakker og et stort udvalg af familievenlige aktiviteter er Beitostølen et sikkert valg for børnefamilier og nybegyndere. Beitostølen har et eget fast aktivitetsprogram.
Lad de små hygge sig på børnebakken i bunden af alpincenteret, hvor de kan udvikle deres færdigheder mellem morsomme figurer. Området har naturligvis egen træklift forbeholdt for børn.
Fakta om Beitostølen
Om sommeren er der masser af aktiviteter for hele familien, og her er også et fast aktivitetsprogram.
Prøv f.eks. turen over Besseggen, som er en af Norges mest populære vandreturer. Den kan gennemføres af alle, som er i normal god form, og af hele familien. Turen tager 6-8 timer.
Der er mulighed for at prøve frisbee golf, bobbane, Olabil bane, Bumper boats, trampolin, tage på fiske-eller cykeltur.
For mere info se Aktiviteter - Sommer