Antal personer

Antal rum

Max pris

Om Norefjell

 

Norefjell vinter

Norefjell ligger blot 1,5 times kørsel fra Oslo og mindre end 3 timers kørsel fra Langesund.

I Norefjell finder du et godt netværk af langrendsløjper samt Norefjell Ski Resort, som tilbyder alpint skiløb og langrend til alle niveauer; fra begyndere til øvede skiløbere.

 

Omgivet af smuk natur og fantastiske fjelde, er Norefjell en destination med mange stamgæster både sommer og vinter. Om vinteren i er rejsemålet et skieldorado med alpinpister og langrendsløjper lige foran døren. Her er skiløb for alle fordelt på 26 km pister, 30 skibakker og 14 skilifte. Nybegyndere kan boltre sig på flade grønne pister. De blå og røde pister egner sig til carving sving, og de stejle sorte pister, giver selv den mest erfarne skiløber udfordringer.

 

De 3 børneområder har trygge børnepister til de mindste skiløbere, og er indrettet med porte og figurer, der gør skioplevelsen til en leg. Børneområderne får ofte besøg af maskotten Nore Rein, som arrangerer ugentligt børneskiløb og børneafterski. Derudover er der to terrænparker og alpine nedfarter, som er blandt de længste i Norden. Nedkørslen på 6,5 km er den længste i Norge, og har et fald på over 1000 højdemeter. 

 

Hvis du foretrækker langrend, er der mere end 200 km langrendsløjper i området, så her finder du et varieret netværk af løjper gennem skov og på fjeldet. 

 

 

Alpin

På Norefjell er der mulighed for varieret alpint skiløb.

  • 14 lifte (3 stolelifter, 5 T-lifter, 6 tallerkenlifter)

  • En ny 6-sæders stolelift med varme i sæderne og vindboble

  • 30 pister med forskellige sværhedsgrader – fra de lette grønne til de svære sorte.

  • To terrænparker – en i centralområdet og en i Bøseter lige ved Norefjell Ski & Spa

  • Selftimere, skicross, speed-check

  • Der er 3 områder, som er beregnet til børn og nybegyndere.

  • Ca. 30 km. nedfarter i alt.

  • Nordeuropas største højdeforskel på 1.010 meter. Du står på ski fra højt oppe på fjeldet og hele vejen ned til Krøderfjorden, som bugter sig gennem dalen.

 

 

Langrend


På Norefjell er der et veludviklet netværk af langrendsspor.

Vælg mellem 200 kilometer præparerede spor i fjeldene i smukke omgivelser eller 40 kilometer spor i dalen omkring søen Krøderen.


 

 

 

Norefjell Sommer

Om sommeren er Norefjell en destination, der byder på storslåede naturoplevelser til en aktiv ferie i fjeldet. Her er kilometervis af vandreruter og cykelruter. 

Hvis du spiller golf, er der udfordrende golfbaner i Norefjell Golfklub, der ligger Noresund mellem Norefjell og Krøderfjorden.

Er du til fart og spænding, kan du prøve kræfter med Sigdal Gokart.

Hvis du derimod er til roligere oplevelser og en hyggelig gåtur, kan du gå på stolpejagt forskellige steder i Sigdal Kommune. Kort opsummeret har Norefjell noget for alle.

Se mere her under Aktiviteter Sommer