Du bliver nu sendt videre til vores søsterside: Norliv.dk

Vent venligst.. 2 sekunder

Trysil har ingen togstation, men fra vinteren 26/27 kan du rejse med Snälltåget til Oslo og fortsætte med inkluderet bustransfer til Trysil.
Fra vinteren 2026/27 bliver det markant nemmere at rejse med tog fra Danmark til Trysil. Du kan tage Snälltåget direkte fra København til Oslo uden togskift og fortsætte med den inkluderede bustransfer til Trysil.
Tog og transfer bookes samlet, og returrejsen kan også bookes. Det gør det nemt at planlægge hele rejsen på ét sted – og derefter læne sig tilbage på turen mod fjeldene.
Kontakt vores rejsekonsulenter på +45 9617 0111 hvis du ønsker mere info eller ønsker at booke.
Tilbuddet har første ankomst den 19. december 2026 og kører hver uge med afgange lørdag og søndag frem til den 21. marts 2027.
Snälltåget kører fra København gennem Sverige til Oslo uden togskift. Undervejs stopper toget blandt andet i Malmö, Lund, Helsingborg, Halmstad, Göteborg og Trollhättan.
Når toget ankommer til Oslo, fortsætter du med den bustransfer, der indgår i rejsen. Bussen stopper ved Turistsenteret, Høyfjellssenteret og SkiStar Lodge Trysil.
Hvis Snälltågets direkte afgang ikke passer til din rejsedag, kan du stadig rejse fra København til Oslo med tog via Sverige. Disse forbindelser kræver normalt skift undervejs.
Fra Oslo fortsætter du til Trysil med bus. Trysilekspressen kører direkte mellem Oslo og Trysil hele året.
Se information fra Snältåget her!
Hvis Snälltågets afgang ikke passer, kan fly til Scandinavian Mountains Apirport eller direkte bus være et hurtigere alternativ fra Danmark.